Generelle nyheder fra HGC

Billede1

Kære medlemmer

Tirsdag d. 28. november holdt vi medlemsmøde på Konventum. Ca. 70 medlemmer mødte op for at høre banearkitekt Philip Spogard præsentere visionen for udviklingen af vores bane - Masterplanen.          

Formand Søren Bruhn indledte med at fortælle om den videre proces. Det er en plan som virkelig kan løfte vores allerede gode bane. Teestederne indgår ikke i planen. Det skyldes, at nogle teesteder forventes at blive forbedret som en del af den almindelige vedligeholdelse. Større ændringer af teesteder, som f.eks. flytninger, skal dog tænkes ind som en del af masterplanprojektet. Det samme skal vandingsanlæg og dræning.

Intet er dog besluttet endnu og det er ikke sikkert at alt kan gennemføres. Frem mod generalforsamlingen næste år vil bestyrelsen, med hjælp fra baneudvalget og i dialog med fokusgruppen, udarbejde en implementeringsplan. Planen der lægges frem på generalforsamlingen bliver én samlet løsning inkl. forslag til finansiering og tidsplan.

Husk vi har et dialogforum her på hjemmesiden, hvor I kan komme med skriftlige kommentarer til planen. Vi vil forsøge at svare løbende, og vi vil tage jeres bemærkninger med i det videre arbejde.

Du kan se Masterplanen her.

Med venlig hilsen

Baneudvalget

daendenosv